NYHEDER
© Tim De Waele
Team Saxo Bank ramt af uheld i Paris-Nice

[04.03 15:37] World Tour-etapeløbet, Paris-Nice blev i dag åbnet med en 9,4 kilometer lang kuperet enkeltstart mellem Dampierre-en-Yvelines og Saint-Rémy-lès-Chevreuse, hvor Gustav Larsson (Vacansoleil) slog alle konkurrenter i tiden 11. minutter og 19 sekunder.

Team Saxo Banks Nick Nuyens var blandt de bedste på dagens stigning, men på nedkørslen styrtede den stærke belgier:

”Nick (Nuyens) kørte virkelig stærkt på stigningen, men på nedkørslen smuttede forhjulet under ham, så han ramte med trafikhellen med hoften først. Han er i øjeblikket på hospitalet for at blive undersøgt”, fortæller sportsdirektør Tristan Hoffman.

Team Saxo Banks Juan Jose Haedo blev kort inden løbet ramt af sygdom og er derfor blevet erstattet af holdkammerat, Anders Lund.

Team Saxo Bank stillede til i dag start med blandt andre Daniel Navarro, som kører efter en top 10-placering i det samlede klassement:

”Efter en fysisk krævende træningslejr med holdet, vil jeg forsøge at gøre en god figur i den samlede stilling i Paris-Nice. Jeg har haft en solid optakt til løbet efter en god træningssamling med hård træning i perfekte omgivelser, og jeg håber derfor at anstrengelserne vil bære frugt her og i de løb, der følger”, lyder det fra spanske Daniel Navarro.

Dampierre-en-Yvelines; Resultater 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2012 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com