NYHEDER
© Tim De Waele
Nick Nuyens glæder sig til kommende sæson hos Saxo Bank-SunGard

[11.10 15:08] I de kommende to sæsoner skal belgiske klassikerspecialist, Nick Nuyens, køre i Saxo Bank-SunGard-trøjen. Den 30-årige brostensekspert kommer til holdet efter at have kørt på Rabobank, hvor han ikke nåede det niveau, han gerne ville. Hos Saxo Bank-SunGard får han muligheden for at nå helt til tops:

”Fremfor alt er jeg meget taknemlig for, at en mand som Bjarne Riis ser muligheder i mig og er motiveret for at arbejde med min udvikling. De sidste to år har ikke været de bedste i min karriere, men med denne enstående chance får jeg mulighed for at blive bedre end nogensinde”, fortæller Nick Nuyens.

Belgieren har i sin flotte karriere vundet store løb som Kuurne-Bruxelles-Kuurne, Omloop Het Volk, Paris-Bruxelles, England Rundt, Ster Elektrotour samt GP de Wallonie hele tre gange. Og det er fortsat de belgiske klassikere og etapeløb, Nick Nuyens har som mål:

”Der er ingen tvivl om, at mine store mål er klassikerne med Flandern Rundt og Amstel Gold Race på toppen af min liste, men jeg er også klar over, at man ikke vinder cykelløb alene. Og det er kendt for alle i miljøet, at Saxo Bank-SunGard står for team spirit og sammenhold, hvilke er principper, jeg finder uundværlige i moderne cykelsport. Nu glæder jeg mig blot til at møde mine nye holdkammerater, holdet omkring rytterne samt ikke mindst holdets store fanskare”, slutter Nick Nuyens. 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2012 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com