NYHEDER
© Tim De Waele
Daniel Navarro ramt af uheld i Tour du Haut Var

[18.02 17:28] Den første og 189 kilometer lange velkuperede første etape af det franske todages-etapeløb, Tour du Haut Var, startede og sluttede i Draguignan, hvor Team Saxo Bank og resten af feltet var stillet en afsluttende stigning op mod mål i udsigt.

Syv ryttere fandt sammen i et stærkt samarbejde, mens Team BMC forsøgte at kontrollere farten i feltet. På den kuperede rute faldt frontgruppen efterhånden fra hinanden, mens Team Saxo Bank bevægede sig i samlet flok i feltet men på de sidste kilometer var det danske hold dog ramt af sort uheld:

”Alt tegnede lyst indtil de sidste tre kilometer af etapen, hvor Daniel (Navarro) har defekt på baghjulet, og så er det nærmest umuligt at komme op til feltet igen. Det gjorde det heller ikke lettere, at vi trak det korteste strå i går og fik den sidste plads i kortegen, så der gik lang tid, inden vi nåede frem til ham. Det ødelægger selvfølgelig vores chancer for et godt samlet resultat i løbet, men vi ser frem til at få lidt oprejsning i morgen, hvor det også slutter opad”, lød det fra sportsdirektør, Dan Frost efter løbet.

To ryttere nåede til målstregen og skulle spurte om etapesejren, og her var Romain Hardy (Bretagne-Schuller) den hurtigste foran Clément Koretzky (La Pomme Marseille).

Team Saxo Banks Daniel Navarro tabte 15 sekunder til førende rytter.

Draguignan - La Croix Valmer; Resultater 

Flere nyheder

Flere interviews

Flere pressemeddelelser


© 2012 Riis Cycling A/S - Firskovvej 36 - DK-2800 Kgs. Lyngby Fax +45 9716 8480 - CVR: 20300345 - Kontakt Riis Cycling    
Alle billeder © tdwsport.com